Hvorfor vælge os
I de sidste par år er der opstået en del nye speedbådsskoler på markedet. Naturligvis har man på nogle af disse skoler et reelt ønske om at lære eleverne noget, men desværre er der endnu flere eksempler på det modsatte. Desuden er der blandt kunderne kommet den opfattelse af at man som det naturligste i verden skal have undervisningen "overstået" på én dag. Problemet er bare at hvis man ikke har nogen forhåndsviden så kan man ikke gennemgå, og da slet ikke indlære, det pensum der er nødvendigt for at kunne bestå speedbådsprøven med en uvildig censor. Speedbådskoler med kort undervisningstid benytter af samme grund censorer som de har erfaring for lader eleverne slippe alt for let igennem. Sådan kan man naturligvis gøre det. Vi mener at vore elever og deres familie og venner fortjener at kunne sejle trygt, derfor giver vi dem en seriøs undervisning som de kan have glæde af resten af livet.
På Speedbådsskolen Danmark lærer eleverne at omgås en moderne speedbåd året rundt og døgnet rundt. De lærer at sejle den sikkert på havet og lægge den elegant til og fra i havnen til glæde og sikkerhed for dem selv, deres familie og venner. De bliver grundigt sat ind i knob, bøjer, lanterner, vigeregler, mand over bord - og alt det andet der er så vigtigt for at komme sikkert ud på, og ikke mindst hjem fra havet.
Vi laver ikke andet end at undervise sejlere - og med at undervise mener vi ikke ligegyldig E-learning hvor læreren er udskiftet med et program på en computer, eller overfyldte klasselokaler hvor læreren aldrig når at huske de enkelte elevers navne - men derimod seriøs personlig og ikke mindst engagerende og humoristisk kvalitetsundervisning i små hold af dedikerede og professionelle instruktører.
Der findes ikke ret mange helt professionelle private sejlerskoler i Danmark, men de få der er, har stiftet en fælles erhvervsforening fordi vi ønsker at vore elever skal kunne føle sig trygge i deres valg af uddannelsessted. Speedbådsskolen Danmark har nu i 4 år haft formandsskabet i Erhvervsforeningen af private Danske sejlerskoler.
Vore både overholder alle krav fra Søfartsstyrelsen til erhvervsmæssig oplæring i lystsejlads, det kender vi ikke til at én eneste anden speedbådsskole har valgt at gøre, og der er ingen speedbådsskoler i Danmark der har en lavere dumpeprocent end vores. Den måles ikke i procent men i promille, trods det faktum at vi igennem 14 år har uddannet mere end 10.000 elever i alt op til Yachtskipperniveau.
Hos os lærer du at sejle - det er forskellen
Flere nyheder:
Hvorfor vælge os
VHF SRC på kun 1 dag 695,-kr.
Hvornår er båden en speedbåd
Rødvinsreception
Speedbådskort fra kun 895,-kr.
Prisgaranti og beståelsesgaranti
Duelighedsbevis på 5 dage
Speedbådsskolen Danmark - Torupvejen 112 - 3390 Hundested - Tlf. 20 33 36 33 -