Kanalsejlads teori og praksis: Også kaldet CEVNI certifikat. Kurset er et to dages ophold ombord på skolebåden på vej gennem den fantastisk smukke Göta kanal i Sverige. Vi gennemgår undervejs teorien til kanalkortet og eleverne lærer masser af nyttige tips og tricks til selv at kunne sejle på alle de Europæiske vandveje. Sejladsen foregår kun i dagtimerne med hvil et beskyttet sted om aftenen.
Der er tale om halvpension hvilket betyder at mad og ikke alkoholiske drikke der indtages på båden er inklusive, men det vil være naturligt også at gå ud at spise - typisk om aftenen - eller at dele en flaske god vin efter endt sejlads når lejlighed byder sig, i disse tilfælde betaler man selv. Skipper er en god kok og kan lide kulinariske udfordringer. Alle ombord giver en hånd med ved tilberedning og afrydning. Indkvartering for par i 2 personers kahyt, enkeltpersoner og børn over 12 år kan få opredning i salon. Der er max. plads til 4 elever på hvert hold. Transport til og fra båden sørger eleverne selv for.
Informationsaften for tilmeldte til sommerturen 2011 afholdes tisdag den 21. juni klokken 19 - 21 med rutebeskrivelse, forventede på og afmønstringspladser, transportmuligheder, tips til pakning af bagage mv. Dette møde foregår i vort mobile kursuslokale i Skovshoved Havn.